Knoglemetastaser

Værd at vide om livet
med knoglemetastaser

Knoglemetastaser kan svække dine knogler,
føre til knoglebrud og andre alvorlige
knoglekomplikationer

Hvad er metastatisk kræft?

Kræft opstår ved, at cellerne et sted i kroppen begynder at vokse uden kontrol og uden formål. Over tid vil en kræftsygdom kunne sprede sig, enten ved at vokse ind i naboorganer eller ved at sprede sig til andre organer via blodet eller lymfebanerne. Mange af disse løsrevne kræftceller dør, men nogle kan slå sig ned i et nyt område og danne nye tumorer. En sådan spredning af kræftsygdom betegnes på fagsprog som metastasering. Kræftspredning til knoglevæv er den mest almindelige form for metastaser.

Knoglemetastaser

Vores skelet er opbygget af knogler, som har mange vigtige funktioner. Knogler er levende væv, som udskiftes gennem hele livet. Det sker ved, at knoglenedbrydende celler fjerner ganske små mængder knoglevæv, der efterfølgende gendannes ved hjælp af knogleopbyggende celler. Når man har kræft, og kræften spreder sig til knoglerne, medfører det en øget knoglenedbrydning bl.a. på grund af en ubalance mellem aktiviteten af de knoglenedbrydende celler og de celler, der sørger for nydannelse af knogle. Dette skyldes bl.a, at kræftcellerne udskiller nogle signalstoffer, der øger aktiviteten af de knoglenedbrydende celler.
Knoglemetastaser forekommer typisk i de knogler,
der indeholder knoglemarv.

De omfatter:
Knoglemetastaser


Se videoen, og bliv klogere på knoglemetastaser:

Symptomer på knoglemetastaser

Det er vigtigt at fortælle din læge om nye symptomer, da det at finde og behandle knoglemetastaser tidligt ofte vil kunne reducere senere gener. Mange af symptomerne, som ses ved knoglemetastaser, kan også være forårsaget af noget andet end spredning af kræft til knoglerne.

Nedenfor kan du læse om de mest almindelige symptomer.

For meget kalk i blodet

Kræftceller producer stoffer, der nedbryder knoglerne. Dermed øges mængden af kalk (calcium) i blodet.
Tilstanden kaldes hyperkalcæmi. Symptomer på for meget kalk i blodet:
  • Træthed
  • Kvalme
  • Forstoppelse
  • Tørst
  • Forvirring
Lægen tager en blodprøve for at se, om der er tale om en øget mængde af kalk i blodet. Behandlingen består af væske og medicin, der binder kalken i knoglerne.

Blodmangel

I knoglemarven dannes røde blodlegemer, og knoglemetastaser kan påvirke produktionen af disse. Ved blodmangel (anæmi) er koncentrationen af hæmoglobin (jernholdigt stof i de røde blodlegemer) nedsat. Det kaldes lav blodprocent.
Symptomer på lav blodprocent:
  • Træthed
  • Svimmelhed
  • Hjertebanken
  • Åndenød
  • Hovedpine
  • Susen for ørerne
  • Kuldskærhed

Rygmarvskompression

Rygsmerter kan skyldes metastaser i knoglerne i ryggen. Knoglemetastaser i rygsøjlen kan vokse bagud og trykke på nerverne i rygmarven.
Symptomer på dette kan være:
  • Svære smerter i ryggen med udstråling til arme og/eller ben
  • Føleforstyrrelser
  • Lammelser (hyppigst i benene)
  • Manglende kontrol over vandladning og afføring
Du skal gå til lægen med det samme, hvis du får rygsmerter og/eller problemer med vandladning og afføring. Hvis det er knoglemetastaser, der trykker på nerverne i rygmarven, skal det undersøges og behandles hurtigst muligt.

Næseblod eller blødninger i huden

I knoglemarven dannes også blodplader. Knoglemetastaser kan påvirke produktionen af blodplader. Når antallet af blodplader er lavt, nedsættes blodets evne til at størkne.
Symptomer på for få blodplader i blodet:
  • Blødninger i huden (blå mærker eller små blodudtrækninger i huden)
  • Næseblod
  • Tandkødet bløder ved tandbørstning
  • Rifter bløder mere, end de plejer
Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at få transfusion med blodplader for at modvirke blødning.

Knoglebrud

Knoglemetastaser kan svække knoglerne, fordi kræftcellerne producerer stoffer, der nedbryder knoglerne. Dette kan medføre, at brud også kan opstå uden, at man er faldet eller har slået sig. Det kaldes en patologisk fraktur.

Smerter i knoglerne

Murrende smerter i den syge knogle er ofte det første symptom på knoglemetastaser. Smerten kan komme og gå i begyndelsen af forløbet, og er ofte værst om natten. Bevægelse kan på dette tidspunkt ofte reducere smerten. Senere kan smerten blive konstant og kan forværres under aktivitet.
Smerter i knoglerne kan komme til udtryk ved:
  • Søvnproblemer
  • Bevægelsesindskrænkning
  • Ømhed og hævelse

Brystkraft

Undersøgelser for knoglemetastaser

Undersøgelser for knoglemetastaser omfatter blodprøver, forskellige billedundersøgelser samt vævsprøver. Man vil ofte kunne se større knoglemetastaser på et almindeligt røgtenbillede. En CT undersøgelse er mere detaljeret og kan vise små metastaser, som man ikke kan se på røngten. En MR undersøgelse er den mest præcise undersøgelse og kan give et godt billede af knoglemetastasernes størrelse og placering samt eventuelt påvirkning af nerver. Nogle gange er man nødt til at tage en prøve af knoglen (knoglebiopsi) for endeligt at kunne fastslå, om der er tale om kræft.